Sikker Psykiatri

Mennesker med psykisk sygdom skal have en sikker pleje og behandling. Det var målet med projektet Sikker Psykiatri, som løb fra 2014-2018. 31 psykiatriske afsnit fra de 5 regioner og Færøerne deltog i Sikker Psykiatri, som PS!, TrygFonden, Det Obelske Familiefond og Danske Regioner stod bag.

Formål

Målet med projekt Sikker Psykiatri er, at mennesker med psykisk sygdom får en mere sikker behandling ved at øge medicinsikkerheden, forebygge selvmord og bæltefikseringer samt sikre effektiv diagnostik og behandling af somatiske (fysiske) sygdomme hos psykiatriske patienter.

Baggrund

Mennesker med psykisk sygdom lever 10-20 år kortere end den øvrige befolkning (bl.a. pga. somatisk sygdom og selvmord). Psykisk sygdom er blandt de ti hyppigste sygdomme, der er årsag til tabte gode leveår. Patienter med psykisk sygdom udredes og behandles i ringere grad for somatisk sygdom end andre. Fysisk tvang anvendes hyppigt trods flere forsøg på at reducere anvendelsen.

Med Sikker Psykiatris medicinindsats får flere patienter foretaget medicingennemgang og bliver involveret i selve gennemgangen. I forhold til bæltefikseringer har Sikker Psykiatri vist, at det kan lade sig gøre at reducere antallet af bæltefikseringer. Nogle steder har personalet næsten udryddet det. Et andet gennembrud er, at Sikker Psykiatri har skabt større systematik i diagnostik og forebyggelse af somatiske sygdomme. Personalet opdager eksempelvis kræftknuder og blodpropper hos psykiatriske patienter langt tidligere.  

Bevilling: TrygFonden, Det Obelske Familiefond samt Psykiatrisk Center Tórshavn
Beløb: 22,2 mio. kr.
Projektperiode: 2014-2018
Projektleder: PS!
Projektpartnere: TrygFonden, Det Obelske Familiefond og Danske Regioner

Evalueringsrapport fra Sikker Psykiatri

Rapporten præsenterer resultaterne af evalueringen af Sikker Psykiatri. Rapporten er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, i 2018.

Det er afgørende at have rammerne for patientsikkerheds- og forbedringsarbejde på plads i de enkelte organisationer for at få det optimale udbytte af forbedringsarbejde. Det er en af konklusionerne efter evalueringen af Sikker Psykiatri.

Evalueringen afdækker, hvilke forhold der har betydning for implementeringen af Sikke Psykiatri. Det grundlæggende spørgsmål er, hvordan og under hvilke omstændigheder Sikker Psykiatri virker i praksis. Rapporten giver 7 anbefalinger til, hvad der skal til for, at den viden om forbedringsmetoder og patientsikkerhed i psykiatrien, der danner grundlag for projektet, reelt bliver omsat til praksis.

Udvalgte resultater fra Sikker Psykiatri

Medicin
Der er sket en markant forbedring af processen omkring medicinafstemning. På medicinafstemning er der sket en 14 % forbedring, således at 94 % af patienterne nu få lavet medicinafstemning under indlæggelse.

Der er sket en forbedring på 30 %, således at der nu bliver gennemført en medicingennemgang, hvor patientens perspektiv bliver inddraget 9 ud af 10 gange. Samtidig ses, at processen er blevet meget mere stabil og med mindre variation end det sås i starten af projektet. Flere afsnit er systematisk begyndt at inkludere farmaceuter i medicingennemgang, hvilket ligeledes har løftet kvaliteten af gennemgangene.
Somatik
Der eksisterede et dobbelt fokus ift. til forebyggelse af livstilssygdomme: Dels en screening for livsstilsfaktorer (som minimum KRAM-faktorerne: kost, rygning, alkohol og motion), dels en aktiv overlevering til et relevant tilbud. Der er sket en 58 % forbedring.

Inden for somatisk undersøgelse er der sket en forbedring på 40 %, og processen er blevet stabil på et markant højere niveau (lige under 90 %). Samtidig ses, at de involverede afsnit nu har en proces, hvor man har reduceret variationen, og dermed er der en meget tydeligere arbejdsgang og proces for, hvordan man skal håndtere denne intervention.

I forhold til at få målt vitale værdier under et indlæggelsesforløb i projektets periode ses det, at der er sket en markant reduktion af variationen i processen, ligesom den nu er blevet stabil lige omkring 90 % – dvs. at der i 9 ud af 10 tilfælde er målt vitale værdier, og der er sket en opfølgning afhængig af resultatet – herunder kan også være, at der ikke har været behov for at gøre yderligere.
Bæltefikseringer
På intensivafsnittet I168 på Psykiatrisk Center Glostrup har man i projektperioden reduceret antallet af bæltefikseringer med 90 %. På intensiv/modtageafsnittet i Brønderslev har man reduceret brugen af bæltefikseringer med 80 %, mens intensivafsnittet S5 i Aalborg har reduceret med 66 % i projektperioden.

Data fra Psykiatrien i Horsens indikerer ligeledes, at de begynder at se en reduktion i brugen af bæltefikseringer med et skift fra 7 bæltefikseringer om ugen til nu at have 1 fiksering om ugen.
Selvmordsforebyggelse
Der er i projektperioden udarbejdet 2720 selvmordsrisikovurderinger ved indlæggelse, herunder at der blevet fulgt op på risikovurderingen. Niveauet ligger nu således, at der bliver gennemført risikovurdering med korrekt opfølgning 9 ud af 10 gange.

For så vidt angår risikovurdering ved udskrivelse er dette foretaget 2014 gange, mens det også illustreres, at disse arbejdsgange i høj grad har eksisteret, om en de nu ligger på et meget stabilt niveau omkring 90 %.

Sikker Psykiatri løfter kvalitetsarbejdet

Anders Meinert, Lægefaglig direktør, Psykiatrien Syddanmark (2017)

Personalet inddrager patienterne i kvalitetsarbejdet

Michael Andersen, sygeplejerske, Brønderslev Psykiatriske Sygehus (2017)

Sikker Psykiatri styrker samarbejdet med patienterne

Lise Stolfer, brugerrepræsentant, Sikker Psykiatri (2017)

Indsatsområder i Patientsikkert Sygehus

Projekt Sikker Psykiatri består af 4 kliniske indsatsområder (medicin, somatiske (fysiske) sygdomme, tvang og selvmord) og 2 organisatoriske indsatsområder (ledelse af forbedringsarbejde og patient- og pårørendesamarbejde).

De 4 kliniske indsatser består af én eller flere pakker indeholdende elementer, som ifølge sundhedsfaglige eksperter er de vigtigste indenfor et område. Formålet med pakkerne er, at patienterne i psykiatrien får den rette pleje og behandling – hver gang.

Pakkerne er ikke blevet opdateret siden projektets afslutning i 2017.

Den viden om pleje og behandling, som sundhedsvæsenet har, bliver ikke altid brugt systematisk og konsekvent. Der er en kløft mellem viden og ydelser. Projekt Sikker Psykiatri gik ud på at give sundhedspersonalet metoder, der sikrer, at den eksisterende viden tages i brug i fuldt omfang, så alle patienter får gavn af den, og kvalitetskløften lukkes. Ambitionen for Sikker Psykiatri var at opbygge en varig platform for arbejdet med kvalitetsforbedringer og patientsikkerhed i psykiatrien.

Metode

Den grundlæggende metode for forbedringsarbejdet er Forbedringsmodellen. Med den udvikler, afprøver, tilpasser og implementerer personalet – i den daglige kontakt med borgerne – idéer til mere systematiske arbejdsgange, der sikrer, at borgerne får den rette behandling hver gang.