Den 27.-28. april 2015 løber Dansk Selskab for Patientsikkerheds årlige konference om patientsikkerhed af stablen på Scandic Copenhagen. På programmet er blandt andet samarbejde med patienter og pårørende.

Den første dag er en kombination af plenum- og parallelsessioner. En af parallelsessionerne går i dybden med emnet partnerskab med pårørende.

Her kan du deltage i debatten om, hvordan sundhedsprofessionelle samarbejder med pårørende, så patienterne får den bedste pleje og behandling. Der vil være konkrete eksempler på partnerskaber

Mød internationale eksperter
På konferencens andendag er der forskellige workshops. En af dem handler om patientcentret behandling, hvor du vil få mulighed for at udarbejde et driverdiagram og omsætte idéer til praksis. 

Derudover gæster internationale eksperter konferencen. Vicepresident i North Shore Long Island Jewish Health System, Karen Nelson, fortæller, hvordan sundhedsvæsenet kan forbedre patientsikkerheden ved at bruge redskaber fra det amerikanske forsvar som TeamSTEPPS.

Carol Peden, senior quality improvement fellow i Health Foundation, forklarer, hvordan hun som anæstesiolog har skabt internationalt anerkendte resultater gennem datadrevet forbedringsarbejde med udgangspunkt i forbedringsmetoder.