Da klinkere fra projektenhederne i Sikker Psykiatri tog på studietur til det psykiatriske hospital i Exeter i England for at lære af deres metoder til at forebygge tvang, var det en del af EU-projektet PaSQ (European Union Network for Patient Safety and Quality of Care).

Formålet med PaSQ er at blive bedre til at dele idéer om kvalitet og patientsikkerhed på tværs af EU-landene. EU-projektet begyndte i 2012 og skulle egentlig være afsluttet, men på en konference i marts 2015 blev projektet forlænget til marts 2016.

Erfaringsudveksling til gavn for patienterne
På konferencen fremhævede man Sikker Psykiatri og turen til England som et eksempel på, hvordan EU-landene kan dele viden mellem hinanden.

- Vi skal lære af hinanden, dele viden og udveksle idéer. Ikke kun få vores egen skyld, men for at gaven patienten, forklarer Simon Kristensen fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed til Sjælland EU Nyt.

Udover at være projektleder i Sikker Psykiatri har Simon Kristensen også arbejdet som koordinator i en af arbejdsgrupperne i PaSQ.