2374. Så mange episoder med bæltefikseringer var der i det første halvår af 2015, viser Sundhedsstyrelsens opgørelse over brugen af tvang i psykiatrien. Disse bæltefikseringer kan have alvorlige fysiske konsekvenser for patienterne i form af blodpropper og knoglebrud samt psykiske følger blandt andet posttraumatisk stress.  

Men nu skal ni psykiatriske enheder fra de fem regioner og Færøerne halvere antallet af bæltefikseringer i forbindelse med projektet Sikker Psykiatri. Et projekt, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed, TrygFonden, Det Obelske Familiefond og Danske Regioner står bag.

- De seneste undersøgelser viser et fald i antallet af episoder med bæltefikseringer. Projekt Sikker Psykiatri skal være med til at fastholde den tendens og sætte endnu mere tempo på arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed i psykiatrien, siger Ulla Astman, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner.

- Vi ved fra undersøgelser, at der er en overdødelighed blandt mennesker, der har en psykisk sygdom. Sikker Psykiatri skal styrke patientsikkerheden i psykiatrien og give mennesker med psykisk sygdom en bedre behandling med udgangspunkt i deres behov, og her er fokus på reduktion af bæltefikseringer afgørende, forklarer Mette Meldgaard, programchef i TrygFonden.

Fra kirurgi til psykiatri
Sikker Psykiatris indsats mod bæltefikseringer henter blandt andet inspiration fra kirurgiens verden, og som noget helt nyt skal de sundhedsprofessionelle i hver vagt holde en kort sikkerhedsbriefing.

På møderne identificerer personalet situationer i den kommende vagt, der kan lede til bæltefikseringer. Er der for eksempel en patient med en kendt historie om udadreagerende eller selvskadende adfærd? Eller var der konflikter i den tidligere vagt? På baggrund af briefingerne laver de sundhedsprofessionelle en plan for, hvordan de kan imødegå situationerne med risiko for bæltefiksering.

- Sikkerhedsbriefinger er nyt redskab i psykiatrien, men kirurgien har i flere år brugt metoden med bedre personalesamarbejde, lavere dødelighed og større patientsikkerhed til følge. Systematikken i briefingerne betyder, at de sundhedsprofessionelle er opmærksomme på faktorer, de måske ellers ville overse. For eksempel at en patient skal have ’dårlige nyheder’ i den kommende vagt og derfor kan reagere voldsomt, fortæller Beth Lilja, direktør i Dansk Selskab for Patentsikkerhed.

Patienter og pårørende med i maskinrummet
Desuden deltager patienter og pårørende også aktivt sammen med de sundhedsprofessionelle i Sikker Psykiatris indsats for at forebygge bæltefikseringer. Her sparrer personalet med de indlagte patienter og de pårørende om nye tiltag, og de er med til at bestemme og prioritere ideerne.

- Patienter og pårørende ser systemet fra et andet perspektiv, og international forskning viser, at samarbejde med patienter og pårørende skaber større patientsikkerhed. Derfor er det afgørende, at de kommer helt ind i maskinrummet og bidrager med ideer til, hvordan psykiatrien kan ændre arbejdsgange, så vi undgår bæltefikseringer, siger Beth Lilja.

Udover bæltefikseringer fokuserer Sikker Psykiatri også på at optimere behandlingen med medicin, forebygge selvmord samt sikre effektiv diagnostik og behandling af fysiske sygdomme hos psykiatriske patienter. Projektet løber frem til udgangen af 2016.