På sin Facebook-profil bakker sundhedsministeren på Færøerne, Sirið Stenberg, op om det forbedringsarbejde, som foregår på Psykiatrisk Center Tórshavn i forbindelse med projekt Sikker Psykiatri.

- Sammen med andre tiltag er det her med til at flytte os i den rigtige retning. Og vi har bestemt brug for at udføre forbedringer for psykisk syge på Færøerne. Jeg glæder mig til, at vi i det her år får gjort endnu flere betydelige tiltag. Det er absolut nødvendig, skriver Sirið Stenberg på sin Facebook-profil.

Sundhedsministeren fremhæver især Sikker Psykiatris arbejde med at forebygge fysiske sygdomme blandt psykiatriske patienter.

Færøerne forebygger fysiske sygdomme i psykiatrien
Mennesker med psykisk sygdom lever i gennemsnit 15-20 år kortere end den øvrige befolkning, og en væsentlig forklaring er fysiske sygdomme som hjertekar sygdomme. De forekommer hyppigere hos psykiatriske patienter på grund af usund livsstil og bivirkninger af medicin. Samtidig sker det, at de fysiske sygdomme overses.

Den udvikling forsøger psykiatriske enheder fra de fem regioner og Færøerne at vende i projektet Sikker Psykiatri ved at skabe større systematik i diagnostik og forebyggelse af fysiske sygdomme. På Psykiatrisk Center Tórshavn har projektets metoder skabt gode resultater. 

Nu opdager vi fysiske sygdomme hos psykiatriske patienter langt hurtigere, end vi gjorde før projekt Sikker Psykiatri. Resultatet er en større sikkerhed i behandling af patienterne, som også oplever, at de bliver taget alvorligt.

Eydna Lindenskov, Sikker Psykiatri-projektleder på Psykiatrisk Center Tórshavn

På den internationale konferencen om kvalitet og patientsikkerhed i april 2016, hvor omkring 3000 mennesker fra over 80 lande, præsenterede Psykiatrisk Center Tórshavn deres erfaringer fra arbejdet med metoderne i projekt Sikker Psykiatri.