Af Bjarke Lund Larsen, kommunikationskonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Formand for Lægeforeningen og næstformand i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Andreas Rudkjøbing, besøgte Klinik Psykiatri Syd i Aalborg, som deltager i projekt Sikker Psykiatri. Projektet forebygger medicinfejl, tvang og selvmord samt sikrer effektiv behandling af somatiske sygdomme i psykiatrien ved hjælp forbedringsmetoderne og tidstro data, som er nogle af elementerne i det nye kvalitetsprogram for sundhedsvæsenet. På besøget viste personale og ledelse, hvordan de anvender metoderne og tidstro data i praksis. 

Hvordan var det at opleve forbedringsmetoderne i virkeligheden?
Det var en meget lærerig og givtig oplevelse. Jeg kender til forbedringsmetoderne herunder forbedringsmodellen – men primært fra skrivebordet. Jeg har læst om dem og studeret resultater fra steder, som har brugt forbedringsmetoderne, men jeg har ikke tidligere haft mulighed for at få en fornemmelse af, hvordan man helt konkret arbejder med det ude i klinikken.

Og metoderne fungerer i klinikken. Personalet fortalte, at metoderne er anvendelige i praksis modsat tidligere initiativer, som ikke været gode i den del, der handler om implementering. Personalet giver udtryk for, at de er glade for nu at have en metode, som kan omsætte ideerne om bedre kvalitet til virkelighed. 

Hvorfor fungerer forbedringsmetoderne i praksis?
Det handler dybest set om, at man i forbedringsprocessen involverer de relevante faggrupper og ledelsen. Det skaber et tværfagligt rum, hvor man kan få en åben diskussion om, hvad er det egentligt frontlinjepersonalet oplever og ser. På den måde får man kvalificeret udfordringerne og problemerne i forbedringsarbejdet.

Ved også at involvere ledelsen i forbedringsprocessen sikrer man prioriteringsevnen til at bestemme, hvad det er, man arbejder efter og vil geare organisationen til at satse på. På den måde sikrer man sammenhæng og fokus i forbedringsarbejdet.

Jeg ser et stort potentiale i denne her måde at arbejde på, og Sikker Psykiatri viser, at forbedringsmetoderne også fungerer i psykiatrien.

Andreas Rudkjøbing

Sikker Psykiatri arbejder med tidstro data. Hvorfor er det vigtigt?
Hvis man kun bruger kvalitetsregistrene, kan man ende i en situation, hvor man først får den datamæssige feedback på interventionerne mere end et år efter, man har sat dem i værk, og nogle gange går der endnu længere tid. Det vil sige, at man mister den direkte kobling mellem  intervention og data. 

Uden tidstro data laver man kvalitetsarbejde i mørke.

Andreas Rudkjøbing

Man kan lave et fornuftigt setup, men uden tidstro data ved man ikke, om det setup resulterer i bedre kvalitet for patienterne.

Det er også tydeligt, at den tidstro data er en motiverende faktor. Det er noget af det, som er med til at gøre forbedringsarbejdet interessant, fordi man som medarbejder får en umiddelbar feedback på det, man laver. Generelt motiverer forbedringsmetoderne personalet til at udvikle kvaliteten af behandlingen. 

Hvilke udfordringer er der i arbejdet med at sikre behandling af høj kvalitet i psykiatrien?
Sikker Psykiatri er langt fra den eneste indsats eller projekt i  psykiatrien, og indsatserne er ikke altid sammentænkt. Det skaber frustration hos personalet. Det er ikke Sikker Psykiatris skyld, men man skal gøre sig klart, at det er en stor udfordring at komme med en ny tilgang til kvalitetsarbejde i en allerede projektmættet kultur.

Nogle af de medarbejdere, der har været med i mange år, har været udsat for forskellige ’kvalitetsregimer’. De har derfor en smule indbygget skepsis. Derfor har vi en stor kommunikativ udfordring med at forklare, hvad der er særligt ved forbedringsmodellen, og at vi tror, at den kan noget andet og mere end de tidligere måder at arbejde med kvalitet og patientsikkerhed på. 

Det er en udfordring i forhold til det nye kvalitetsprogram, hvor vi i Lægeforeningen eksempelvis ønsker, at lægerne skal kaste sig ind i det her forbedringsarbejde, tage ejerskab og drive det frem.  

Lægerne er en vigtig del af forbedringsarbejdet, men det er vigtigt, at forbedringsarbejdet er tværfagligt, og at alle faggrupper er med.

Andreas Rudkjøbing