Af Bjarke Lund Larsen, kommunikationskonsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Retspsykiatrisk døgnafsnit 181 på Psykiatrisk Center Glostrup har ikke haft en eneste bæltefiksering siden den 8. november 2016. Dét er rekord for de senere år på det retspsykiatriske afsnit, som har en patientgruppe med mange udfordringer.

- Vi er mere fokuserede og strukturerede og har fået en bredere palet af værktøjer. Vi inddrager patienter i behandlingsplanerne i højere grad end tidligere, vi har et meget velorganiseret aktivitetsteam, som skaber stor værdi for de indlagte patienter. Vi har fokus på aktivitet generelt og på personalets tilstedeværelse i miljøet, fortæller afdelingssygeplejerske Mie Kaiser Reuven:  

- Vi er med i projekt Sikker Psykiatri, hvor der er et stort fokus på at nedbringe tvang, og hvor vi bruger data mere aktivt. Helt konkret har det også gjort en forskel på vores forbedringsmøder, at vi er begyndt at tælle dage siden sidste fiksering i stedet for at se på det totale antal bæltefikseringer.

Færre fikseringer på Psykiatrisk Center Glostrup
Det flotte resultat gav genlyd på ledelsesgangene, og på Twitter roste Anne Hertz, vicedirektør i psykiatrien i Region Hovedstaden, medarbejdernes forbedringsarbejde:

Det er ikke bare på ​Retspsykiatrisk døgnafsnit 181, at der bliver længere mellem dagene, hvor personalet tager bæltet i brug. Tendens gør sig gældende på hele Psykiatrisk Center Glostrup og på andre centre i psykiatrien i Region Hovedstaden. 

- Baggrunden for udviklingen er benhårdt arbejde på alle afsnit. Metoderne er blandt second opinion, analyser af nærvedhændelser, kriseplaner, brug af sanserum, bedre aktivitetstilbud, og mere systematisk brug af eftersamtaler, fortæller klinikchef Mette Brandt-Christensen, der er tovholder på nedbringelsen af tvang på Psykiatrisk Center Glostrup:

- Det næste vi gerne vil, er blandt andet at se på erfaringer fra Safewards, hvor patienten på lige fod med medarbejderne kan deltage i gennemgangen af en bæltefiksering. 

Reduktion af tvang er et af fire kliniske indsatsområder i projekt Sikker Psykiatri, som også omfatter medicin, somatiske sygdomme og selvmord. Derudover har projektet to organisatoriske indsatsområder, der er forbedringsledelse og inddragelse af patienter og pårørende.