Af Bjarke Lund Larsen, kommunikationskonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Når Dansk Selskab for Patientsikkerhed slår dørene op for en af Danmarks største konferencer om kvalitet og patientsikkerhed d. 19.-20. april, er det blandt andet med fokus på forbedringsarbejde i psykiatrien i Danmark og internationalt. Den første dag er en kombination af plenum- og parallelsessioner, mens den anden dag består af heldagsworkshops. Det er muligt at tilmelde sig en dag.

En af sessionerne på førstedagen handler om patientsikkerhed i psykiatrien. Den består af oplæg fra blandt andre Lisbeth Damgaard, kvalitetschef i psykiatrien i Region Midtjylland, som er involveret i arbejdet med projektet Sikker Psykiatri. Derudover vil Dr. Iain Keith fortælle om det skotske forbedringsarbejde i psykiatrien.

Vi vil fokusere på, hvordan forbedringsmetoder kan anvendes til at løse udfordringer med det formål at højne kvalitet og patientsikkerheden.

Simon Feldbæk Peitersen, projektleder i Sikker Psykiatri, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Udover forbedringsarbejde i psykiatrien behandler Patientsikkerhedskonferencen emner som tværsektorielt samarbejde, ulighed i sundhed, forbedringsledelse og digitalisering.

TILMELDING

Dansk Selskab for Patientsikkerhed afholder en af Danmarks største konferencer om patientsikkerhed den 19.-20. april 2017.

>>> Se konferencens program - og tilmeld dig