Færre psykiatriske patienter ender i bælte under indlæggelse. Det er resultatet af sundhedspersonales systematisk forbedringsarbejde i projektet ’Sikker Psykiatri’, som Danske Regioner, TrygFonden, Det Obelske Familiefond og Dansk Selskab for Patientsikkerhed står bag.

31 psykiatriske afsnit fra de fem regioner og på Færøerne deltager i projektet med det formål at styrke patientsikkerheden. 12 afsnit arbejder med at nedbringe bæltefikseringer: Flere steder har reduceret brugen af bælte, og nogle afsnit næsten udryddet det.

- Bæltefikseringer er et patientsikkerhedsproblem, der kan have alvorlige fysiske og psykiske konsekvenser for de psykiatriske patienter og voldsomme følger for personalet. Afsnittene i Sikker Psykiatri har vist løsninger på problemet, som kan bidrage til det nationale mål om at halvere tvang i 2020, siger Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Briefinger skaber større sikkerhed
To afsnit på Psykiatrisk Center Glostrup har nærmest elimineret brugen af bælte i forbindelse med Sikker Psykiatri. I 2017 har det retspsykiatriske afsnit I181 kun haft to bæltefikseringer mod 23 fikseringer i 2014 og 35 i 2015. Intensivafsnittet I168 har reduceret antallet af bæltefikseringer med 72 procent siden 2014. 

Samme udvikling gør sig gældende på intensivafsnittet på Brønderslev Psykiatriske Sygehus, hvor personalet har nedbragt brugen af bælte med 88 procent på et år. Tidligere var det ikke usædvanligt, at afsnittet havde over 20 fikseringer om måneden, mens tallet i dag ligger mellem 1–6 bæltefikseringer per måned. Samtidig er brugen af akutberoligende medicin faldet med 50 procent, og antallet af episoder, hvor personalet fastholder patienten, er uændret.

- Sikker Psykiatri har skabt en ny sikkerhedskultur. Hvis patienterne kastede med en stol eller var truende i sin adfærd rent verbalt, var det før i tiden en indikation nok for at komme i bælte. Nu tænker medarbejderne stort set aldrig bælte. I de tilfælde hvor bæltefikseringer sker, lærer personalet af dem og ser på, hvordan lignende situationer kan undgås i fremtiden, fortæller Inge Kristensen.

Et centralt element i den nye sikkerhedskultur er sikkerhedsbriefinger. På briefingerne identificerer personalet situationer i den kommende vagt, der kan lede til bæltefikseringer, så medarbejderne kan forebygge det. Er der for eksempel en patient, der skal have dårlige nyheder i den kommende vagt? Eller var der konflikter i den tidligere vagt?

Samarbejde med patienter giver nye perspektiver
Arbejdet med at forebygge bæltefikseringer sker i et tæt partnerskab med de indlagte patienter og deres pårørende. Personalet sparrer med dem om nye tiltag, og patienterne og de pårørende er med til at bestemme og prioritere ideerne. Samtidig inddrager personalet i højere grad end tidligere patienterne i behandlingsplanerne. De indgår i en tæt dialog om, hvordan de kan forhindre konfliktsituationer, og hvad der er vigtigt for patienten, hvis vedkommende bliver udadreagerende. 

- Patienter og pårørende ser systemet fra et andet perspektiv, og international forskning viser, at samarbejde med patienter og pårørende øger patientsikkerheden. Derfor er det afgørende, at de kommer helt ind i maskinrummet og bidrager med ideer til, hvordan psykiatrien kan ændre arbejdsgange, så vi undgår bæltefikseringer, forklarer Inge Kristensen.

Udover bæltefikseringer arbejder Sikker Psykiatri med at øge medicinsikkerheden, forebygge selvmord samt sikre bedre diagnostik og behandling af fysiske sygdomme hos psykiatriske patienter.

Personalet tænker stort set aldrig bælte mere

Sikkerhedsbriefinger forebygger konflikter

Sikker Psykiatri henter inspiration i England om forebyggelse af tvang